{"id":371065,"date":"2025-05-07T08:01:06","date_gmt":"2025-05-07T08:01:06","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/?p=371065"},"modified":"2025-05-07T10:17:03","modified_gmt":"2025-05-07T10:17:03","slug":"med-charles-darwin-i-ildlandet-om-naturfolk-set-i-lyset-af-weston-a-price","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/2025\/05\/07\/med-charles-darwin-i-ildlandet-om-naturfolk-set-i-lyset-af-weston-a-price\/","title":{"rendered":"Med Charles Darwin i ildlandet \u2013 Om naturfolk set i lyset af  Weston A. Price"},"content":{"rendered":"\n[et_pb_section fb_built=&#8221;1&#8243; _builder_version=&#8221;4.27.4&#8243; _module_preset=&#8221;default&#8221; global_colors_info=&#8221;{}&#8221; custom_padding=&#8221;0px|||||&#8221;][et_pb_row _builder_version=&#8221;4.27.4&#8243; _module_preset=&#8221;default&#8221; global_colors_info=&#8221;{}&#8221;][et_pb_column type=&#8221;4_4&#8243; _builder_version=&#8221;4.27.4&#8243; _module_preset=&#8221;default&#8221; global_colors_info=&#8221;{}&#8221;][et_pb_text _builder_version=&#8221;4.27.4&#8243; _module_preset=&#8221;default&#8221; global_colors_info=&#8221;{}&#8221;]Naturfolk har i umindelige tider haft ry for at have et exceptionelt godt helbred, det er et spor, vi kan f\u00f8lge langt tilbage i historien.\n\nMen er det sandt og i fald hvad kan vi bruge denne viden til?\n\nHistorien skrives som bekendt af de \u201dvindende\u201d parter, og problemet op gennem historien synes ofte at v\u00e6re, at de imidlertid ikke n\u00f8dvendigvis altid har haft retten eller en st\u00f8rre sandhed p\u00e5 deres side. De har bare typisk haft magt, som de har haft agt, og sat deres vilje igennem.\n\nUdviklingen har p\u00e5 godt og ondt medf\u00f8rt, at der stort set ikke l\u00e6ngere findes hvide pletter p\u00e5 landkortet, og da naturfolk typisk har minimum kontakt med den moderne kultur, er der ikke mange, vi kan sp\u00f8rge l\u00e6ngere, hvilket komplicerer problematikken.\n\nHvis vi er heldige, kan vi finde r\u00e5d blandt efterkommere af oprindelige folkeslag, og m\u00e5ske tildels blandt folk, der \u201dhiger og s\u00f8ger i gamle b\u00f8ger\u201d efter naturens visdom \u2013 forst\u00e5et som viden, der er afkoblet den moderne mainstream naturvidenskab, som lidt for ofte synes bundet op p\u00e5 popul\u00e6re trends eller kapitalinteresser.\n\nFor realiteten p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er desv\u00e6rre ikke fuldt ud, at vores generelle \u201dvidenskabelige\u201d forst\u00e5else og bevidsthed, om hvad der skaber et st\u00e6rkt helbred, afspejler den bedste viden p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det.\n\nAlene det faktum, at to ud af tre danskere d\u00f8jer med behandlingskr\u00e6vende, kroniske lidelser, taler sit tydelige sprog. To ud af tre danskere er s\u00e5kaldte kronikere \u2013 vi lader den lige st\u00e5 et \u00f8jeblik\u2026! (Note 1)\n\nHMS Beagle i Ildlandet (udsnit), malet mellem 1831 og 1836.\nMen okay, nuvel \u2013 hvem var s\u00e5 de her oprindelige folk, hvorn\u00e5r og hvordan levede de, hvor henne og hvem kan vi tage til indt\u00e6gt for en fyldestg\u00f8rende beskrivelse og forst\u00e5else af deres livsstil?\n\nMange kilder vi har til r\u00e5dighed om naturfolks levevis, stammer fra eventyrere og opdagelsesrejsende, der er rejst ud for at bes\u00f8ge stammefolk i fjerntliggende omr\u00e5der.\n\nDr. Weston A. Price var en meget respekteret observat\u00f8r og kender af naturfolks levevis, som du kan l\u00e6se mere om her. Han er dog endnu knap s\u00e5 bredt anerkendt i offentlighedens bevidsthed, s\u00e5 lad os finde et mere kendt ansigt:\n\n\nEn af de mest kendte videnskabsm\u00e6nd, der p\u00e5 godt og ondt har v\u00e6ret med til at forme vores nuv\u00e6rende verdensbillede og forst\u00e5else af den menneskelige udvikling, er den engelske naturforsker og geolog Charles Darwin, der levede fra 1809 til 1882.\n\nDarwin er endt med at v\u00e6re kendt for sit hovedv\u00e6rk, bogen Arternes oprindelse, og de fleste mennesker kender udtrykket \u201dsurvival of the fittest\u201d \u2013 at den bedst tilpassede art overlever.\n\nMange \u00e5r f\u00f8r han blev verdensber\u00f8mt (og i mange kredse ringeagtet for sin banebrydende naturvidenskabelige indsigt) blev Charles Darwin som ung mand udvalgt til at deltage p\u00e5 kaptajn Fitz Roys kortl\u00e6gningsekspedition til Stillehavet via den allersydligste spids af Sydamerika, ogs\u00e5 kaldet Ildlandet, en fler\u00e5rig jordomsejling med det stolte skib H.M.S. Beagle. (Note 2)\n\nP\u00e5 denne rejse fik Charles Darwin lejlighed til at g\u00f8re sig grundige og for s\u00e5 vidt epokeg\u00f8rende feltobservationer om geologi og naturhistorie, hvor is\u00e6r hans iagttagelser af de senere s\u00e5 ber\u00f8mte finker p\u00e5 Gal\u00e1pagos\u00f8erne dannede skole og baggrund for hans senere skriverier og den naturvidenskabelige opblomstring i k\u00f8lvandet p\u00e5 hans teorier.\n\nI denne sammenh\u00e6ng er det af interesse, at Charles Darwin var den videnskabsmand og fremragende observat\u00f8r, han var, for undervejs m\u00f8dte han mange indf\u00f8dte folk, og vi er derfor beriget med relevante iagttagelser, om end de sundhedsm\u00e6ssige aspekter efter meget at d\u00f8mme ikke havde hans store opm\u00e6rksomhed eller interesse.\n\n\nAf s\u00e6rlig interesse i denne sammenh\u00e6ng var det, at han m\u00f8dte mange af de sagnomspundne patagoniere i Ildlandet, den sydligste del af omr\u00e5det Patagonien i Sydamerika, et omr\u00e5de der ligger \u00f8st for Andesbjergene.\n\nDe indf\u00f8dte her blev i sin tid f\u00f8rst beskrevet af den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan (1480-1521), der kaldte dem for \u201cpatagons\u201d med henvisning til deres store f\u00f8dder (pata=fod). Magellans kaldenavn skyldtes formentlig i virkeligheden bare, at de brugte r\u00e5huder proppet med gr\u00e6sstr\u00e5 som fodt\u00f8j til at holde varmen, men der l\u00e5 selvf\u00f8lgelig mere i det end det.\n\nAndre opdagelsesrejsende som Byron m.fl. bem\u00e6rkede ligeledes, at patagonierne havde en enorm kropsh\u00f8jde, og i 1766 konstaterer kaptajn Samuel Wallis med skibet H.M.S. Dolphin ved selvsyn, at de indf\u00f8dte m\u00e6nd, de m\u00f8dte ved p\u00e5sejlingen af Magellanstr\u00e6det, havde en h\u00f8jde p\u00e5 mellem seks fod og seks fod ni tommer (ca. 183-206 cm).\n\n\nDr. Weston A. Price, der i visse kredse er kendt som ern\u00e6ringens Charles Darwin, skrev meget kort i sin bog Ern\u00e6ring og fysisk degeneration om denne gruppe af indf\u00f8dte:\n\nDesv\u00e6rre ved man meget lidt om de gamle kulturer, der er opst\u00e5et langs Chile og Perus kyst. Det er blevet fortalt, at de st\u00e6rkeste og mest robuste af alle Sydamerikas indianerstammer var dem, der levede i Patagonien.\n\nDr. Weston A. Price\nS\u00e5 vi m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 rette spor!\n\nDet var jf. Dolphins skibsf\u00f8rer George Robertson en endog meget stor h\u00f8jde sammenlignet med den tids engelske s\u00f8m\u00e6nd.\nAllerede den f\u00f8rste dag Charles Darwin ankom til Patagonien, m\u00f8dte han fire indf\u00f8dte og skriver \u2013 noget chokeret tilsyneladende:\n\nDet var uden undtagelse det mest ejendommelige og interessante skue, jeg p\u00e5 noget tidspunkt har m\u00f8dt: jeg kunne ikke have troet, der var s\u00e5 stor forskel p\u00e5 det vilde og det civiliserede menneske: forskellen var st\u00f8rre end mellem et vild dyr og et tamdyr, eftersom mennesket besidder en st\u00f8rre forbedringsevne.\n\nCharles Darwin\nTak for kaffe \u2013 den unge Charles Darwin synes noget rystet i sin grundvold, m\u00e5ske til dels intimideret af de indf\u00f8dtes betragtelige h\u00f8jde og fysik \u2013 han fort\u00e6ller, at de unge m\u00e6nd var st\u00e6rke og kraftige og over seks fod h\u00f8je (over 183 cm, red.).\n\nM\u00e5ske som barn af et puritansk \u201dstiff-upper-lip\u201d England var det for overv\u00e6ldende for ham, at deres eneste form for bekl\u00e6dning bestod af guanako-skind (guanako\u2019en tilh\u00f8rer kameldyr-familien og lever i Andes i Sydamerika) med ulden vendt udad og blot slynget over skuldrene, hvilket efterlod lige s\u00e5 meget af deres krop eksponeret som tild\u00e6kket\u2026\n\nAndre steder m\u00f8der Darwin indf\u00f8dte, der udelukkende er kl\u00e6dt i s\u00e6lskind, nogen har blot et odderskind slynget over ryggen, og til tider var b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder helt n\u00f8gne \u2013 selv i sneen!\n\nHer er vi allerede inde p\u00e5 noget essentielt, for det er i denne sammenh\u00e6ng to the point at n\u00e6vne, at den gennemsnitlige \u00e5rstemperatur i Ildlandet er p\u00e5 blot 4,4 \u00b0C med stor fugtighed og ofte voldsomme storme. Hvordan har de v\u00e6ret i stand til at klare sig med s\u00e5 lidt p\u00e5kl\u00e6dning \u2013 eller har de overhovedet kunnet det? M\u00e5ske var de bare nogle r\u00e5, kolde og f\u00f8lelsesl\u00f8se barbarer, eller \u201dsavages\u201d som Darwin konsekvent kaldte dem?\n\nDarwin forts\u00e6tter sine observationer:\n\nDe kunne til perfektion og fuldt ud korrekt gentage hvert eneste ord i hvilken som helst s\u00e6tning, vi sagde til dem, og de kunne huske s\u00e5danne ord i noget tid.\n\nCharles Darwin\nDarwins kommentar minder os om, hvor sv\u00e6rt det egentlig er at skelne lyde p\u00e5 et fremmed sprog. Darwin mener naturfolk ogs\u00e5 i Afrika og Australien besidder denne evne til efterligning ud over det s\u00e6dvanlige, og sp\u00f8rger retorisk (m\u00e5 man formode, siden han lader sp\u00f8rgsm\u00e5let st\u00e5 uimodsagt):\n\nHvordan kan disse evner forklares? Er det en konsekvens af de mere veltr\u00e6nede opfattelsesvaner og skarpere sanser, der er f\u00e6lles for alle mennesker i deres vilde tilstand, sammenlignet med mennesker der l\u00e6nge har levet p\u00e5 en civiliseret m\u00e5de?\n\nCharles Darwin\nS\u00e5danne mentale evner synes ikke med det f\u00f8rste at rime p\u00e5 hans f\u00f8rstn\u00e6vnte billede af naturfolk som r\u00e5, ut\u00e6mmede vilde\u2026 snarere som lysende kontrast p\u00e5 hans eget selvbillede.\n\nDarwin skriver om en af de tre patagoniere, der var med p\u00e5 sejladsen efter et par \u00e5rs tvungen ophold i England (hun var blevet taget som gidsel p\u00e5 H.M.S. Dolphins forrige tur i omr\u00e5det):\n\nFuegia Basket var en s\u00f8d, beskeden, reserveret ung pige, med et ret tiltalende om end til tider noget mut gemyt, og hun var v\u00e6ldig kvik til at l\u00e6re nye ting, is\u00e6r sprog.\n\nCharles Darwin\nFor en tilfangetaget pige, der m\u00e5 formodes at fors\u00f8ge at f\u00e5 det bedste ud af sin situation, synes denne beskrivelse bestemt ikke at tale imod hendes niveau af f\u00f8lelsesm\u00e6ssige beredskab og mentale habitus i det hele taget \u2013 tv\u00e6rtimod.\n\nI vores forst\u00e5else af naturfolks mentale niveau og fysiologiske evner, er Darwins f\u00f8lgende observation ogs\u00e5 af interesse:\n\nDeres syn var bem\u00e6rkelsesm\u00e6ssigt skarpt: det er almen kendt viden, at s\u00f8m\u00e6nd efter mange \u00e5rs praksis kan skelne et fjernt objekt p\u00e5 lang afstand meget bedre end folk, der kun har befundet sig p\u00e5 landjorden, men York og Jemmy [de andre to patagoniere, der sammen med Fuegia Basket var blevet taget som gidsler og med p\u00e5 turen, red.] var langt mere kapable end nogen anden s\u00f8mand ombord: flere gange havde de angivet hvad et fjernt objekt i horisonten var, og selv om alle tvivlede p\u00e5 dem, viste det sig at v\u00e6re sandt, n\u00e5r det blev unders\u00f8gt n\u00e6rmere i en kikkert.\n\nCharles Darwin\nDet er velkendt blandt s\u00f8folk, at navigat\u00f8rerne p\u00e5 de store polynesiske udriggerkanoer, der i mange hundrede \u00e5r har sejlet i pendulfart p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af Polynesien, har et ekstraordin\u00e6rt godt syn.\n\nHer er det interessant, at de to patagoniere ogs\u00e5 havde et us\u00e6dvanligt godt syn \u2013 p\u00e5 trods af, at de ikke havde haft den \u00e5relange tr\u00e6ning og brug af deres \u00f8jne til s\u00f8s. Deres syn har v\u00e6ret naturligt skarpt, hvilket siger ikke s\u00e5 lidt om \u00e5rsag og effekt.\n\n\nI sin bog beskriver Dr. Price naturfolks afbildninger p\u00e5 klippeflader af stjerne og planeter, som umiddelbart har v\u00e6ret usynlige med det blotte \u00f8je \u2013 kun kikkerter har kunnet bekr\u00e6fte det udsyn, som har v\u00e6ret naturfolk til dels.\n\nTil venstre illustration fra Dr.  Prices bog om naturfolk, copyright Price-Pottenger Nutrition Foundation (www.price-pottenger.org).\n\nDen f\u00f8lgende observation fra Darwin i Ildlandet synes at sl\u00e5 hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet, for hvad det egentlig handler om.\n\njanuar 1767 var Darwins selskab t\u00e6t ved det sted, hvor Ponsonby-sundet m\u00f8der Beaglekanalen, og slog lejr omkring et stort, flammende b\u00e5l, hvor en lille lokal familie af indf\u00f8dte snart gjorde dem selskab. Darwin skriver:\nVi var godt kl\u00e6dt p\u00e5, men selv om vi sad t\u00e6t p\u00e5 ilden, havde vi det langt fra varmt. Selv om de n\u00f8gne indf\u00f8dte sad l\u00e6ngere v\u00e6k fra b\u00e5let end os, kunne vi til vores store overraskelse iagttage, at sveden haglede ned af dem ved p\u00e5 den m\u00e5de at blive stegt! De syntes dog alle meget tilfredse og sang med i kor p\u00e5 s\u00f8m\u00e6ndenes sange.\nCharles Darwin\nDette udtrykte billede p\u00e5 forskellen mellem \u201cciviliserede\u201d mennesker og naturfolk er blevet n\u00e6rmest ikonisk for mig, og jeg er glad for at dele det \u2013 for hvordan kan det v\u00e6re, der er denne forskel, og hvad betyder det?\n\nDet der er p\u00e5 spil, n\u00e5r patagonierne s\u00e5 \u00e5benlyst har v\u00e6ret fremragende kapable til at holde varmen, er formentlig intet ringere end et sublimt udtryk for perfekt tilpasning til det lokale milj\u00f8.\n\nPatagonierne har forst\u00e5et at tilpasse deres v\u00e6ren med forh\u00e5ndenv\u00e6rende midler, ikke mindst optimal n\u00e6ring af hver eneste celle under de kr\u00e6vende klimatiske betingelser.\n\nDe har haft et super godt kropsligt kredsl\u00f8b med optimalt fungerende organer, hvilket igen vidner om sublim integration af disse menneskers fysiske, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige, mentale og \u00e5ndelige velbefindende og balance, der har v\u00e6ret second-to-none. De forstod at v\u00e6re, hvor de var fuldt og helt, med form\u00e5l, mening i livet og jordbundet power.\n\n\nDe nomadiske indf\u00f8dte Charles Darwin m\u00f8dte i Ildlandet, boede typisk i kortere tid i wigwams, der lignede h\u00f8stakke bygget n\u00f8dt\u00f8rftigt af grene med et par totter gr\u00e6s hist og her. Alternativt sov de p\u00e5 den bare jord ved temperaturer n\u00e6r frysepunktet, s\u00e5 der var ikke \u201dluksus\u201d over livet, som vi kender det, men de havde deres menneskelige evner og sansers fulde fuktionalitet, hvilket de moderne engelske s\u00f8m\u00e6nd \u00e5benlyst ikke kunne prale af, ej heller de to kronikere for hver tre danskere herhjemme i vor tids Danmark.\n\nTankev\u00e6kkende!\n\nBr\u00e6ndstof og byggesten til patagoniernes fundament af fuldkommen fysik var selvf\u00f8lgelig 100 % naturligt, Darwin n\u00e6vner i fl\u00e6ng fisk, skaldyr, s\u00f8pindsvin, s\u00e6ler og hvaler, guanako, urter, b\u00e6r og svampe \u2013 og de har selvf\u00f8lgelig haft hele det \u00f8vrige lokale spisekammer i Ildlandet til deres r\u00e5dighed, i deres kultur har deres intime kendskab til deres omgivelser spillet en stor rolle.\n\nNaturlige madvarer som disse har p\u00e5 tilsvarende vis v\u00e6ret br\u00e6ndstof og byggesten for talrige naturfolk mange andre steder i verden, som Dr. Price beskriver i sin bog. Nogle steder har kostvanernes forskel v\u00e6ret minimal, andre steder har man n\u00e6sten ikke kunnet sammenligne dem. Men p\u00e5 molekyl\u00e6rt niveau er de menneskelige n\u00e6ringsbehov blevet opfyldt, og det p\u00e5 en m\u00e5de vi reelt kan have sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 med vores moderne tilgang til livet og (alt for) dominerende rolle i det naturlige kredsl\u00f8b. \n\nGod kost, hvor naturlig den end m\u00e5tte v\u00e6re, kan selvf\u00f8lgelig ikke g\u00f8re det alene, og af samme \u00e5rsag er mange oprindelige folkeslag ogs\u00e5 kendetegnet ved fokus p\u00e5 samlet fysisk, mental, f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og \u00e5ndelig balance, en samlet pakke af indbyrdes sammenh\u00e6ngende og positivt selvforst\u00e6rkende afh\u00e6ngighedsforhold.\n\nEt morsomt indslag Darwin n\u00e6vner, er ordet yammerschooner, som de indf\u00f8dte tilsyneladende ytrede i \u00e9t v\u00e6k hver gang en af dem havde f\u00e5et eller byttet sig til nogle af engl\u00e6ndernes varer. Ordet betyder giv mig. Med andre ord var der en kultur og forventning om at deles om alle de gode ting i livet, hvilket de s\u00e5 gjorde.\n\nMange indf\u00f8dte stammesamfund har denne ligev\u00e6rdige, egalit\u00e6re kultur, hvor alle mennesker er lige i hinandens \u00f8jne. Nogle f\u00e5r naturligt mere respekt end andre, og andre har mere at skulle have sagt, men alle er lige. I vores individualiserede moderne kultur, hvor det oftest er mig f\u00f8rst, er der m\u00e5ske ogs\u00e5 p\u00e5 dette punkt noget at l\u00e6re, s\u00e5 vi igen mere bevidst kan leve af hinanden og for hinanden. \ud83e\udd70\n\nS\u00e5ledes oplyst med tankev\u00e6kkende \u00f8jenvidneskildringer fra Charles Darwin, en af de mest fremragende naturvidenskabelige observat\u00f8rer og videnskabsm\u00e6nd vores kulturkreds har haft, kunne meget se ud til, at p\u00e5standen om naturfolks st\u00e6rke helbred har noget p\u00e5 sig!\n\nOg hvad kan vi bruge det til? Vi kan bruge det til at udstikke en retning p\u00e5 mange omr\u00e5der af vores liv \u2013 v\u00e6k fra det kunstige, det syntetiske, det menneskeligt fort\u00e6nkte, og henimod mere n\u00e6rhed, naturlig levevis, harmoni og forst\u00e5else af vigtigheden af at leve i pagt med naturen. Det er bare med at komme i gang! \ud83d\ude0a\n\n\ud83e\udd14 Hvad mener du, der skal til for at vende det moderne samfunds \u201dkajak\u201d? \ud83e\udd14              [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=&#8221;4.27.4&#8243; _module_preset=&#8221;default&#8221; global_colors_info=&#8221;{}&#8221;]REFERENCER\nNote 1: Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A nationwide study of prevalence rates and characteristics of 199 chronic conditions in Denmark. PharmacoEconomics Open. https:\/\/doi.org\/10.1007\/s41669-019-0167-7. Offentliggjort 24. juli 24, 2019. Tilg\u00e5et 5. december 2019.\n\nNote 2: Darwin Charles. Voyage of the Beagle.[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Naturfolk har i umindelige tider haft ry for at have et exceptionelt godt helbred, det er et spor, vi kan f\u00f8lge langt tilbage i historien. Men er det sandt og i fald hvad kan vi bruge denne viden til? Historien skrives som bekendt af de \u201dvindende\u201d parter, og problemet op gennem historien synes ofte at [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":371075,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"2880","inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-371065","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-naturfolk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/371065","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=371065"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/371065\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":371095,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/371065\/revisions\/371095"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/371075"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=371065"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=371065"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.q-publish.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=371065"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}