[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”About” _builder_version=”4.25.1″ _module_preset=”default” locked=”off” collapsed=”on” global_colors_info=”{}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” custom_padding=”40px|40px|40px|40px|true|true” custom_padding_tablet=”30px|30px|30px|30px|true|true” custom_padding_phone=”20px|20px|20px|20px|true|true” border_color_all=”rgba(0,0,0,0.12)” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.25.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_heading title=”Qarrtsi\u2026 WHAT?” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”98136a39-f75f-447f-8b74-6415172541d0″ title_font=”||||||||” custom_margin=”||10px||false|false” locked=”off” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_heading][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”5047f3f7-16d7-4197-b29c-680de8cef683″ hover_enabled=”0″ locked=”off” global_colors_info=”{}” link_font=”||||on||||” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Qarrtsiluni h\u00f8rer n\u00e6ppe blandt de mest g\u00e6ngse ord i dansk sprogbrug \u2013 s\u00e5 hvad er meningen?<\/p>\n
Ordet stammer fra Inuitkulturen, og mere specifikt \u00f8en Lille Diomedes i Beringsstr\u00e6det, som polarforskeren og eventyreren Knud Rasmussen bes\u00f8gte p\u00e5 sin store sl\u00e6derejse fra Gr\u00f8nland til Alaska og Sibirien i \u00e5rene 1921-24. Her fort\u00e6ller han om qarrtsiluni i sin beretning af samme navn:<\/p>\n
\u201cHvad er qarrtsiluni\u2019?\u201d [Knud Rasmussen sp\u00f8rger]
\u201cDet skal jeg nu fort\u00e6lle dig, men mere faar du heller ikke i Dag.\u201d
Og nu fort\u00e6ller Majuaq under store Haandbev\u00e6gelser, uafbrudt svingende med sine krogede Arme: \u201cI gamle Dage fejrede vi hvert Efteraar store Fester for Hvalens Sj\u00e6l, og disse Fester skulde altid aabnes med nye Sange, som M\u00e6ndene satte sammen. Aanderne skulde paakaldes med friske Ord; slidte Sange maatte aldrig benyttes, naar M\u00e6nd og Kvinder dansede og sang for at hylde det store Fangstdyr. Og da havde vi den Skik, at i den Tid, M\u00e6ndene fandt deres Ord frem til disse Hymner, skulde alle Lamper slukkes. Der skulde v\u00e6re m\u00f8rkt og stille i Festhuset. Intet maatte forstyrre, intet adsprede. I dyb Tavshed sad de i M\u00f8rke og t\u00e6nkte, alle M\u00e6nd, baade gamle og unge, ja, selv de mindste Smaadrenge, blot de var saa store, at de kunde tale. Denne Stilhed var det, vi kaldte qarrtsiluni, der betyder, at man venter paa noget, der skal briste.
Thi vore Forf\u00e6dre havde den Tro, at Sangene f\u00f8des i denne Stilhed, medens alle kun anstrenger sig for at t\u00e6nke smukke Tanker; da bliver de til i Menneskenes Sind og stiger op som Bobler fra Havets Dyb, Bobler, der s\u00f8ger Luft for at briste. Saaledes bliver de hellige Sange til.\u201d
Det var alt, hvad Majuaq kom til at fort\u00e6lle mig. I Nattens L\u00f8b stillede Vinden af, og vi fortsatte vor Rejse.
Men under et kort M\u00f8de og i et eneste Ord gav hun mig sin simple Vurdering af den ydmyge Alvor, der skal til, om man virkelig vil give andre Del i noget, som kommer fra Menneskesindets hellige Dyb.
Qarrtsiluni.
Lad dette da blive en gammel, naiv og uvidende Eskimokvindes Budskab til alle, der vil fort\u00e6lle deres Medmennesker noget i B\u00f8ger, i Billeder, i Sten eller hvilken som helst anden Form for Kunst. Bedre Motto for sit Arbejde kan ingen faa.<\/p>\n